Udskriv


GRANADA KULTURREJSER

 

Rejser med indsigt og engagement

 

Granada Kulturrejser blev grundlagt i 2000, hvor Pia Köllner og Henrik Kidmose i en periode var bosat i byen Granada i Andalusien (heraf navnet!). Bureauet blev officiet åbnet i 2001 og havde i starten næsten udelukkende fokus på Andalusien. Herfra er Granada Kulturrejser vokset, så vi nu kan tilbyde rejser til Spanien, Grækenland, Sverige, Argentina og Mexico.

 

Udgangspunktet for rejserne er vores egen begejstring for rejsemålene og indsigten i kulturen og historien. Derfor benytter vi udelukkende kvalificerede rejseledere, som har en omfattende viden om alle aspekter af landet: de aktuelle politiske forhold, historien, kulturen, dagligdagen, maden, traditionerne. Det er vigtigt for os at give vore rejsende en reel indsigt i landets forhold og ikke kun præsentere den turistede overflade.

 

Vores grupperejser har normalt mellem 15 og 25 deltagere, både par og enkeltrejsende. Har man mere lyst til at opleve landet på egen hånd, så giver vi gerne et uforpligtende tilbud på en individuel rejse med fly, billeje og hoteller. Endelig planlægger vi også firmarejser, hvor vi trækker på vores udbyggede netværk.

 

 

 

 


Søgaard & Co. - Mere web for pengene